Om Joyann Nielsen

Mit fokus ligger på at hjælpe DIG med at tro på dig selv og gå efter det, du brænder for – uden at fare vild undervejs

Jeg kan støtte dig hele vejen rundt

Jeg har fat i helheden, når det handler om at få en hverdag til at fungere, når du selv er chefen.

Jeg hjælper dig med at skabe balance hele vejen rundt.

  • Med at kanalisere din energi konstruktivt og med manifestation og tiltrækning.
  • Med yin tid og  med at sætte handling bag ideerne.
  • Med intuition og indre vejledning og med struktur, fokus og planlægning.

Jeg har samtidig mange års erfaring med de tekniske ting som hjemmeside, sociale medier, moms, regnskab og administration af en virksomhed.

Jeg tilbyder online forløb, workshops, længere gruppeforløb samt 1:1 mentorsessions.

Spirituel business siden 1989

Jeg har over 30 års erfaring som spirituel iværksætter.

Min erfaring er, at vi har brug for en stabil daglig spirituel praksis, som bliver selve fundamentet i din business og i din hverdag. Det er her, du kontakter din intuition, vedligeholder din krop, åbner din energi og lytter indad, for at modtage svar.

Vi har også brug for at vores omgivelser støtter os. Der kan vi bruge Feng Shui visdommen og energi clearing, som giver os de bedst forudsætninger for at trives.

Noget som er helt sikkert er, at du vil blive udfordret i forhold til at slippe gamle mønstre af frygt, tvivl og usikkerhed – og erstatte dem med tillid, kærlighed og indre ro.

Din krop og dine naturlige rytmer er ofte helt sat ud af spillet, når man driver en traditionel virksomhed. I en spirituel business har vi brug for at ære vores naturlige rytmer og lytte til Moder Jord.

Et naturligt fundament

Mit livsgrundlag – og fundamentet i mit liv som solopreneur –  er nærvær med naturens og kroppens rytmer, sund og naturlig kost og en daglig spirituel praksis.

Vi rummer hver især det, der skal til for at finde glæde, dybde og retning i livet. Du kan finde svarene inde i dig selv – og processen handler om at afdække og fjerne de blokeringer, som står i vejen for, at du kan høre din sjæls stemme.

Din krop rummer nøglen til denne glæde, denne dybde og til din unikke livsvej . Gennem kroppen, med udgangspunkt i hjertet, kan du kontakte din sjæl, den del af dig, som er forbundet med Universet, med Kilden til skønheden og magien omkring os, med det som har skabt os og som vi er forbundet med fra vi bliver født til vi igen forlader denne jord.

Det du omgiver dig med vil enten støtte denne rejse tilbage til dig selv, eller det vil modarbejde dig. Derfor er det så givende også at rette fokus mod energien i din bolig, og at løfte og rense de steder, du opholder dig.

Vi er alle er på vej samme sted hen – fra hovedet og ned i hjertet.

Mentorsessions med Joyann Ni

Krop, tanker, følelser og omgivelser

Når du arbejder bevidst med både det indre og det ydre åbnes vejen til helhed, ro, glæde og flow. Det hele hænger sammen – krop, tanker, følelser og omgivelser – og du kan arbejde ind i en udfordring fra flere sider.

 

  • Jeg formidler bevidsthed i krop og sind gennem yoga, mantras og meditation.
  • Jeg formidler forbindelse til Universet og Moder Jord gennem årstidsritualer, meditation i naturen og dyrkning af mad i haven.
  • Jeg formidler kontakt til naturens magi og skønhed via fotografi og gennem brug af krystaller og ædelsten til spirituelle smykker.
  • Jeg formidler bevidsthed om energien i dine omgivelser gennem Feng Shui og Space Clearing.

Fundamentet i en sund business er kontakten med de naturlige rytmer og sammenhænge og samarbejdet med jordens, kroppens og hjertets visdom.

Jeg har selv været der

Jeg har selv gennemgået processen med opstart af egen virksomhed og kender al tvivlen, smerten, frygten, ensomheden, sorgen, vreden og frustrationen. Jeg har oplevet det hele på egen krop.

Jeg ved hvad der skaber frygten og kender vejen tilbage til glæde, lethed og overskud.

Jeg kan rumme dig lige præcis som du er, og hjælpe dig igennem til det, der vil bringe harmoni i din business. 

Dybest set handler det om kontakt til din sjæl, dit højere selv. Om at lytte til sig selv, ære sig selv, turde give slip på det, som ikke fungerer og at vælge de projekter, produkter og metoder, som gør dig glad og som giver genklang og mening i dig selv. 

Veje til en sund business

Det du omgiver dig med påvirker din energi og dit fokus i hverdagen.

Det du bærer på din krop påvirker din energi og dit velbefindende.

Det du tænker kan mærkes i hele dig og spredes til dine kunder.

Den måde du bruger dine følelser på spreder ringe i vandet.

Den måde du giver din krop opmærksomhed på skaber fundamentet for glæden ved dit liv – hver eneste dag.

Kontakt til Moder Jord´s rytmer vil styrke dig.

Kontakt til din sjæl og dit højere selv vil styrke dig og vise dig vejen.

Når du nærer dig selv, fylder din dag med skønhed, lytter til dig selv og vælger det, som lyser dig op, vil du være som et fyrtårn, som spreder dette lys og denne glæde til alle omkring dig.

Intet af dette er et krav eller noget, du skal opnå for at “være god nok, være spirituel, være ok”. Det er en proces, som du tager skridt for skridt, i dit eget tempo, fra hjertet. 

Joyann Nielsen CV

Min professionelle baggrund: 

  • Kundalini Yoga Instruktør  2019
  • Webdesigner (autodidakt) 2008-20
  • Work Your Light course and community, Rebecca Campbell UK  2016/18
  • Elemental Space Clearing®, Denise Linn USA, 2018
  • Divine Living Academy Coaching Certification & Business Training, Gina DeVee, USA 2016
  • Soul Body Fusion® practitioner, Danmark 2011
  • Energy & Essence Practitioner, Niia Jemina Bloch, Danmark 2010/11
  • Business Millionøse Blueprint med Christine Eilvig and Kirsten Stendevad, Danmark, 2009
  • ThetaHealing Intuitive Anatomy, Signe Fjord, Danmark 2007
  • Space Clearing,  Christan Hummel, USA
  • Space Clearing & Dowsing, Joey Korn, USA, 2007
  • Feng Shui, Lillian Garnier Bridges, UK 2005
  • Neo Feng Shui, Neo Feng Shui Academy, Danmark 2003
  • Source breathwork, Binnie A. Dansby, USA/Danmark 1993 -97
  • Heartworks Massage & Bodywork, Sherman Dudoit, Hawaii, 1993-94
  • Ma-Uri massage, Hemi Fox, New Zealand, 1990-91
  • Kinesiology, Annie Bejart, Danmark, 1991
  • Zoneterapi uddannelsen, Helseskolen, Danmark 1988